Solomor med åben sæddonor, søges til artikel i Berlingske

Solomor med åben sæddonor, søges til artikel i Berlingske

Solomor, der har fået barn med en åben sæddonor søges

Er du blevet gravid eller har du fået barn med en åben sæddonor, så er du måske lige den solomor, Agnete Solvej Christiansen søger.
Agnete er journalist på Berlingske, og skal skrive en artikel om en kvinde, der har valgt at bruge en åben sæddonor til at blive gravid. Kvinden skal have lyst til at fortælle om sit valg og til at få taget et billede til avisen.

Kontaktoplysninger

Interesserede kan ringe på tlf. 29735810 eller skrive til Agnete Solvej Christiansen på agch@berlingske.dk

Selvvalgte solomødre til donorbørn søges til interview

Selvvalgte solomødre til donorbørn søges til interview

Til bachelorprojekt på Københavns Universitet

Jeg er en sociologistuderende ved Københavns Universitet, der i forbindelse med mit bachelorprojekt søger selvvalgte solomødre til donorbørn, der har lyst til at medvirke i et interview.

Formålet med min projekt er, at få en dybere forståelse af, hvad det vil sige at være solomor, og derfor vil jeg rigtig gerne i kontakt med nogle kvinder der har lyst til at dele deres oplevelser.

Hvis du har lyst til at medvirke i et interview, bliver det vi taler om behandlet fortroligt, og du vil blive anonymiseret.

Har du lyst til at deltage eller høre mere kan jeg kontaktes på:

Telefon: 50 12 90 40
Email: olgaeriksen.abc@gmaill.com

Jeg glæder mig til at høre fra dig
Olga Eriksen

Selvvalgt enlig mor søges til interview

Selvvalgt enlig mor søges til interview

Interviewpersoner søges til eksamensprojekt om at være selvvalgt enlig mor

Er du kvinde, og har du aktivt valgt at få et donorbarn eller adopteret et barn uden en partner, vil vi meget gerne i kontakt med dig.

Vi er fire sociologistuderende fra Københavns Universitet, der gerne vil undersøge ændringen i familieformer i dagens Danmark, specifikt selvvalgt enlige mødre.

Vi er interesseret i at høre om dine egne personlige erfaringer og overvejelser omkring at få et barn uden en partner. I formidlingen af disse medvirker du til, at vi får et pålideligt billede af de forhold, vi ønsker at undersøge. Interviewet vil vare cirka en time, og kan foregå hjemme hos dem selv eller et sted efter eget valg. Vi garanterer anonymitet og at alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt.

Hvis du er interesseret i at deltage, eller kender andre der kunne være det, må du meget gerne kontakt os på +45 27 64 38 70 eller zrc756@alumni.ku.dk
Hvis du gerne vil vide mere om undersøgelsen, må du endelig ikke tøve med at tage fat i os.

Med venlig hilsen,
Livia Lund Ejdesgaard
Aksel Klint Bastegaard
Lea Iversen
Sara Kronborg

Fødselsforberedelse med yoga og mindfulness for single mødre i København

Fødselsforberedelse med yoga og mindfulness for single mødre i København

Fødselsforberedelse til selvvalgte enlige mødre i København

Vi har i Jordemoderhuset oplevet en stigning i efterspørgslen efter fødselsforberedelse til selvvalgte enlige mødre. Vi har lyttet og har nu lavet dette hold der er specielt skræddersyet til kvinder der vælger at være solomødre. 

Dette kursus er skræddersyet for dem der gerne vil opnå konkrete redskaber, til at få den bedste fødsel, med mulighed for mest ro og kontrol og har valgt at gøre det alene. 
Via holdet vil du komme i kontakt med andre der har valgt at gøre det som dig, og evt. skabe et netværk til den kommende tid.

Vi mødes fem gange, hver gang af to timers varighed, samt en gang når du har født.

Du tager din fødselspartner med på femte 5. modul.

Vi anbefaler at finde et hold der ligger mindst seks uger fra din terminsdato.
Holdet henvender sig til både første-, og flergangs fødende.

Vi tilbyder dig et skræddersyet kursus, hvor du ved hjælp af træning, opnår at kunne bruge vores effektive åndedrætsteknikker, gennem hele fødslens forløb.

Vi giver dig mentale strategier, der styrker din tillid og accept af fødslen og hjælper dig til at holde fokus.

Efter 2. modul får du tilsendt vores eget fødselsforberedelses materiale i pdf format.

Dette kursus er det helt rigtige for dig, der godt kunne tænke dig at være nærværende og glæde dig til at skulle føde.

Se mere på Jordmoderhuset.com

Modulerne ser således ud:

 

1. MODUL
• Du introduceres til mindfulness og yoga, og hvorledes du kan bruge det effektivt under din fødsel.
• Mentale strategier der styrker din tillid og accept af fødslen og dens forløb.
• Mindful-yoga og meditation, der øger og træner dit nærvær til fødslen.

 

2. MODUL
• At gå over tid, information om hvad du selv kan gøre for ikke at blive sat medicinsk i gang.
• Fødslens start.
• Muligheder for smertelindring i hjemmet.
• Introduktion til hjemmeøvelser, der mindsker din risiko for at briste under fødslen.

 

3. MODUL
• Grundig gennemgang og træning af vores effektive åndedrætsøvelser til alle fødslens faser.
• Fokusøvelser som sammen med åndedrættet, hjælper dig til at holde fokus og nærvær under fødslen og mindsker indre stress.
• Yogaøvelser som træner dig i at møde spændinger i kroppen.

 

4. MODUL
• Den aktive fødsel.
• Kejsersnit
• Information om hvordan du bedst plejer dig selv efter fødslen, hvad enten du har født vaginalt eller ved kejsersnit.
• De første timer som ny mor.
• Amning/barselspleje.

 

5. MODUL
• Din fødselspartners rolle under fødslen. Der bliver givet håndgribelige redskaber, til hvorledes din fødselspartner kan støtte dig.
• Repetition af vores forskellige åndedrætsteknikker.
• Gennemgang af effektive fødestillinger.
Sørg for at have tøj på, som du har det rart og kan bevæge dig i.
Holdstart : 15 nov. 2017.

 

EFTERFØDSELSCAFE I JORDEMODERHUSET

 

Vi mødes og sammen taler vi om dine fødselsoplevelser og alt det andet der fylder som en ny familie. I er meget velkomne til at tage jeres fødselshjælper med.

 

PRIS: 1895,00 kr.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!

Se mere på Jordmoderhuset.com

Solomor søges til visuel fortælling i Politiken (Opdateret version)

Solomor søges til visuel fortælling i Politiken (Opdateret version)

Kære Solomor, Pga. nogle misforståelser kommer her et nyt opslag

Min kollega Emilie Thejll Madsen og jeg er journalister på Politiken. Vi har allerede lavet et opslag på gruppen, men da der var nogle misforståelser, laver vi et nyt. Vi vil gerne fortælle historien om en kvinde, der får sit første barn med sæd fra en donor. Vi vil gerne følge med fra starten – så det skal altså ikke være en kvinde, der allerede er gravid eller har født ved hjælp af en sæddonor.

Vi vil gerne fortælle hele historien – fra overvejelser, til besøg på fertilitetsklinikken, snakke med familie og venner, og vi vil gerne med igennem hele graviditeten og følge op- og nedture, tanker, overvejelser, kriser, sejre. Jeg selv er skrivende journalist, og min kollega er videojournalist, og vi vil gerne lave en meget visuel fortælling. Så vi kommer helt tæt på kvinden.

Solomor, der er klar på at få billede, video og navn i Politikens avis og på nettet

Vi tænker, at en af jer vil være med – eller at I måske kan hjælpe os i kontakt med en kvinde, der har lyst til at være med. Som vil have lyst til at dele sine tanker og overvejelser med os – også når det ikke går godt – og er klar på at få billede, video og navn i Politikens avis og på nettet. Vi synes, det er en vigtig historie at fortælle, fordi der er mange delte meninger i befolkningen om dette, og derfor mange vigtige diskussioner at tage. Og ved at vise en kvinde helt tæt på sammen med hendes refleksioner, synes vi, vil vi komme med et omfattende og overvejet bud på, hvad det drejer sig om og hvordan det foregår. Og dermed få flere mennesker til at forstå.

Jeg håber, I kan dele teksten i jeres facebook-gruppe eller andet sted, der kunne være relevant.

Vi håber på at høre fra jer,
Bedste hilsner, Emilie og Tine.
tine.kirkensgaard@pol.dk // emilie.t.madsen@pol.dk