Skal du være solomor?

Skal du være solomor?

Skal du være solomor?

I samarbejde med TV2 søger Dokumentar Kompagniet medvirkende til et muligt nyt program om solomødre. Vi søger kvinder, der overvejer at blive solomor, der allerede er gravid og/eller solomødre, der lige har født.

Vi er også interesseret, hvis ..

Vi er også interesseret, hvis du allerede er mor, og bare har lyst til at fortælle om dine tanker bag valget, erfaringer og fordomme du måske møder.

Har du lyst til at fortælle om dine erfaringer og tanker, eller vil du gerne høre mere, så kontakt journalist Mie Frank på mie@dokukom.dk

Alle henvendelser til redaktionen er uforpligtende og behandles 100% fortroligt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Dokumentar Kompagniet

Mie Frank

Journaliststuderende søger solomor til afsluttende semesteropgave

Journaliststuderende søger solomor til afsluttende semesteropgave

Hej derude til alle seje solomødre

Jeg kommer fra journalisthøjskolen, og i forbindelse med en afsluttende semesteropgave om kærlighed, søger jeg en sej kvinde, som netop har valgt livet som solomor – og meget gerne med donorbarn.

Del din historie

Så kunne du have lyst til at dele din historie om, hvordan det er at være solomor, og hvorfor du tog det valg, så vil jeg meget gerne i kontakt med dig ?

Det hele skal bruges til en artikel samt et lille lyd- eller videoprodukt.

Opdatering!
Katrine har fundet den/de hun skal bruge.
Skriv på mail: xx@mail.dmjx.dk
Eller ring/skriv på: 50 53 xx xx

På forhånd tak!
Katrine Roved Høj

Solomor – Donor, mor og barn – Min egen kernefamilie

Solomor – Donor, mor og barn – Min egen kernefamilie

Skrevet af gæsteblogger Anne Nim Pedersen

Solomor? – Grib knoglen og ring til din læge

Tendensen er klar, og den er stigende. Flere kvinder vælger at få et barn alene. Det sværeste er at sætte i gang, men man skal gøre det, inden det er for sent.

Lige før påske kom der nye tal fra Dansk Fertilitetsselskab. I 2018 kom 709 børn til verden – født af en dansk kvinde uden en partner. Fem år tidligere havde selskabet en forventning om et tal på 489 børn, hvilket betyder en stigning på 45%. Og nej, for flertallet var ønskescenariet at have en partner, som de kunne have fået børn med og dermed danne en ”almindelig familie”. Men tendensen er stigende – vi bliver flere og flere solomødre.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder lå på 29,3 år i 2018. Jeg var 39 år, da jeg blev mor, og alder er ved gud ikke bare et tal, hvis man har et ønske om at blive mor, ligesom det i høj grad også kan have stor betydning i forhold til økonomien, når man skal i fertilitetsbehandling. Og som professor, dr. med. Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik siger, så er alderen altafgørende. Om en kvinde er 25, 30 eller 35 gør ikke den store forskel, men når en kvinde passerer de 37 år, så begynder alvoren at sætte ind.

Jeg har skrevet en håndbog/informationsbog til kvinder, som enten overvejer at kaste sig ud i deres eget barneprojekt, kvinder som allerede er i gang, men også kvinder som har fået et barn, kan have gavn af at læse med. I bogen finder du en oversigt over, hvordan du kommer i gang, ligesom der er interview med omtalte Anders Nyboe Andersen, en sygeplejerske, en jordemoder, en psykolog, en sundhedsplejerske, en advokat og en fremtidsforsker. Min egen personlige historie er naturligvis også en del af historien.

Anne Nim Pedersen, (solo)mor til Anders på 2,5 år. Journalist og forfatter til bogen ”Solomor” Donor, mor og barn – min egen kernefamilie.

Uddrag fra bogen:

At stifte familie, at få mand og børn – det er lidt som et Ludospil. Man ved ikke, om man vinder, hvor lang tid et spil tager, hvor mange gange man bliver slået hjem, eller om man bliver overhalet indenom. Jeg troede, jeg ville have mand og to børn, da jeg var i begyndelsen af 30’erne, men uforudsete ting sker i livet. Til sidst tog jeg beslutningen selv. Jeg gik fra at være ufrivillig single til at blive selvvalgt solomor. Jeg har haft det lidt blandet med ordet ”solomor”, og det er heller ikke et ord, jeg ellers bruger om mig selv. Jeg er bare mor. Jeg går heller ikke og kalder Anders for donorbarn, han er mit barn. Men hvis folk spørger, om der er en far, så forklarer jeg, hvordan tingene hænger sammen. Det helt store spørgsmål for mange kvinder, som er alene og ønsker at blive forælder, er, hvor længe kan jeg vente? For mig var det i sidste ende en let beslutning, for spørgsmålet var enkelt: ”Vil jeg, hvis det er muligt, have børn eller ej?” Det ville jeg. I maj 2013 oprettede jeg en profil på Regnbuebarn.dk, fordi mit udgangspunkt var at finde en far til barneprojektet. Det fandt jeg, og udgangspunktet med MM, som jeg kalder ham, var rigtig godt. Derfor var det også med vemod, at jeg måtte stoppe fællesprojektet året efter og fortsætte selv. Min graviditet kom heller ikke som et knips med fingrene, og flere gange har jeg undret mig over, hvordan vi kan være så mange mennesker på jorden, når det skal være så svært at blive gravid. Fertilitetsmæssigt var der ikke en finger at sætte på mit helbred, og til den første samtale og undersøgelse fik jeg også at vide, at jeg ikke havde helt så travlt som andre 36-årige. Ægreserven var fornuftig. På Rigshospitalets Fertilitetsklinik blev de også ved med at sige, at jeg blot manglede det fornødne held – ligesom i Ludo, hvor man bare skal slå en sekser for at rykke ud på spillepladen. I mit tilfælde tog det 2,5 år. ”Sekseren” kom i sidste slag efter ni inseminationer og tre IVF-forsøg (reagensglas).

– Det er Anne Nim Pedersen. Jeg skulle ringe i dag og have svar på min blodprøve …

– Så vil jeg gerne bede om dit CPR-nr. …

– 270677-xxxx.

-Jeg kan høre, der er en ro og glæde over din stemme, så du må have testet en positiv prøve derhjemme i morges?

– Nej …

– Men stort tillykke. Den er positiv.

– Nej, for satan, hvor er det godt …

– Du virkede bare så rolig …

– Jeg var SÅ NERVØS … Ejihhhhh, hvor er det strålende …

– Det er da bare festlig fredag, hva’?

Så med de nye tal in mente, vil jeg blot sige – ring til din læge og få en konsultationstid, hvis du er medio 30. Æggeuret tikker, og det ville simpelthen være for ærgerligt, hvis det ringer, inden du selv får ringet…

Brug koden ‘solomor.dk’ og få rabat på bogen

Bogen, Solomor – Donor, mor og barn – Min egen kernefamilie, kan købes gennem forlaget Muusmann.

Hvis du bruger koden ‘solomor.dk’, er der 20% rabat + fri fragt indtil d. 27. maj 2019

Babysikring af hjemmet

Babysikring af hjemmet

Skrevet af gæsteblogger Morten Jensen

Den bedste oplevelse og det største ansvar

En fødsel er noget af det hårdeste, du nogensinde kommer til at gennemføre. Samtidig er det den mest fantastiske oplevelse du får, og dit liv bliver aldrig det samme igen.

Det er ikke unormalt pludselig at blive ramt af en uro – måske endda en frygt – for det store ansvar, der nu ligger hos dig. Det er din opgave at passe på det lille menneske i dine arme, og heldigvis klarer langt de fleste mødre den opgave med bravur. Det kommer du også til. Men det er et stort arbejde at passe på et lille barn. I den første tid går dine bekymringer mest på, hvorvidt baby spiser nok og sover nok. Og farven på det, der lander i bleen, er også ganske ofte til ængstelig diskussion på netfora og hos sundhedsplejersker. Mon det skal være sort? Gult? Grønt?

Ja, spædbørn er en stor mundfuld. Men vent bare, til den lille mand eller dame opdager mobilitetens glæder. For nu kommer du for alvor på arbejde.

Du må ikke forvente af dig selv, at du kan have øjnene på baby konstant. Der er ingen mor i hele verden, der kan overvåge sit lille barn i alle døgnets timer. Heller ikke dig. Men hvis du er alene om at passe på et lille barn i hjemmet, står du med en særlig stor udfordring.

Hvis du vender ryggen til baby alt for længe, i et landskab uden forsvarsværker, kan det gå galt. I bedste fald finder han en sodavand og opdager i en meget tidlig alder, hvad kulsyre er for en mærkelig størrelse. I værste fald finder han en pakke opvasketabs eller den plastikpose, du bruger til brugte batterier.

Børn kommer til skade

Det gør de. Sådan er det bare. Ofte lyder det fra dagplejemødre og børnehaver, at sunde børn skal have blå mærker på knæene fra tid til anden. Men mange børn slår sig hvert år så slemt, at mor og far må en tur forbi skadestuen med dem. Rigtig mange. Ifølge Børneulykkesfonden sker netop det for ca. 100.000 småbørn. Hvert eneste år. Og som fonden også har regnet ud, svarer det til omkring 270 tilskadekomne børn i døgnet!

Hjemmet kan være et farligt sted

Faktisk er det sådan, at en stor del af ulykkerne sker i eget hjem, og det er småbørns nysgerrighed og trang til at udforske, som bringer dem i problemer. Vi har allesammen haft vores uoverensstemmelser med tyngdekraften, som sjovt nok ofte kommer bag på os voksne mennesker. Men de små har ikke den kropskontrol, vi voksne har, og deres afstandsbedømmelse er alt andet end præcis. Derfor falder mange børn hvert år ned af trapper, altaner og ud af vinduer. Deres store hoved giver overbalance, og de tilter let forover. Sørg derfor for ikke at stille møbler foran vinduer, som barnet kan kravle op på og nå vinduet fra. Det er en god ide at lære barnet at kravle på trapperne, så barnet lærer at færdes sikkert på stejle trin. Men er du ikke i nærheden, bør du afskærme trappen med en låge.

Du bør så vidt muligt opbevare skarpe og spidse genstande, medicin og kemikalier uden for de små armes rækkevidde. Hvis det ikke er muligt i praksis, kan du gemme det i en aflåst boks eller sætte låse på selve skabet eller skuffen. Husk, at det er en meget dårlig ide at hælde sæbe, syre, base, gødning, insektgift eller andre farlige midler på anden emballage end den originale. Virksomhederne er dygtige til at markedsføre, og børn lærer utrolig hurtigt at genkende farver og logoer på gode sager. Bruger du eksempelvis sodavandsflasker til opbevaring, vil barnet tro, at indholdet er sødt og lækkert. Og desuden er det langt sværere at videregive præcise oplysninger om ingredienser til Giftlinjen, hvis uheldet er ude, og barnet har drukket noget af væsken.

Du kan finde flere gode råd og regler om de mindstes sikkerhed både i og omkring hjemmet i Sundhedsstyrelsens pjece.

Mødrehjælpen julehjælp 2018 til økonomisk trængte børnefamilier

Mødrehjælpen julehjælp 2018 til økonomisk trængte børnefamilier

Mødrehjælpen julehjælp 2018

Igen i år uddeler Mødrehjælpen julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier.
Har du brug for hjælp til jul? Ansøg om julehjælp hos Mødrehjælpen.

For tusindvis af børnefamilier er julen en tid med afsavn og økonomiske bekymringer. Mødrehjælpen uddeler derfor igen i år julehjælp til børnefamilier i en økonomisk svær situation.

Vores største ønske er, at ingen børn i Danmark skal undvære julen ❤️

Ansøg om Mødrehjælpens julehjælp her!