En rørende mail om burhøns
Off topic, burhøns til solomødre
I dag kom der en meget rørende mail om burhøns, dvs. om burhøns der var udtjent som æglægningshøns og nu kunne se frem til at ryge direkte i gaskammeret, som tak for at have levet et kummerligt liv i bur på meget lidt plads.
Emnet er lidt off topic for solomødre og deres børn, men så alligevel ikke..
Måske kan dette indlæg få nogle til at tænke sig om en ekstra gang inden de putter de billige æg fra stressede og mishandlede burhøns i kurven, og i stedet betale de få ekstra kroner for økologiske æg, hvor hønsene trods alt har levet et noget mere værdigt liv. Og måske er der en solomor eller to, der har en have med plads til et par høns, der skal pensioneres og nu endelig skal have det rigtig godt.
Kære Dyreven!
Jeg skriver til dig fordi jeg netop har reddet 130 burhøns fra døden, og nu har jeg brug for DIN hjælp til at sikre dem et godt og trygt liv.
Når jeg er ude at redde burhøns er det altid med en klump i halsen. Min eneste mulighed for at redde dem er når fuglenes ægproduktion falder og producenten skal aflive hele flokken.
Fuglene aflives ved at blive stoppet ned i en maskine der på samlebånd kører fuglene igennem et gaskammer, hvor de langsomt kvæles. Herefter blendes de i småstykker for at ende som minkfoder.
Selvom jeg har set det mange gange før var jeg stadig meget chokeret da jeg stod på gårdspladsen og så de skræmte høns blive kørt igennem aflivningsmaskinen. Jeg kunne se hvordan nogle af hønsene til det sidste forsøgte at undslippe den dødbringende gas ved at baske med vingerne, eller løfte hovedet og forgæves gispe efter den sidste luft.
Mødet med Anna
Efter en halv time på gårdspladsen var det allerede lykkedes at tage over 100 høns i transportkasser, så vi kunne fragte dem hjem til Stefan og jeg hos Frie Vinger. Jeg gik op og betragtede mændene, der nærmest mekanisk og med stenansigt stoppede fuglene ned i maskinen. Det var tydeligt for mig at de heller ikke brød sig om den del af arbejdet. En mand havde begge hænder fulde af høns, der var vel 8 høns der instinktivt baskede og vred sig.
Midt i tumulten fik en høne vredet sig fri og faldt ned på jorden og gispede efter vejret få centimeter fra aflivningsmaskinen. Synet gjorde mig øm om hjertet og før jeg nåede at tænke tog jeg et par raske skridt frem, bukkede mig ned og samlede hende op. Derefter bragte jeg hende i sikkerhed. Det hele skete så hurtigt, så jeg ikke engang ved om manden bemærkede det.
På køreturen hjem blev der ikke sagt så meget. Jeg kunne dog mærke at klumpen i halsen var ved at forsvinde. Det hjælper altid når jeg tænker på alle de høns, som jeg rent faktisk har reddet. Hønen som blev reddet af vore begges instinkter gav jeg navnet Anna – det betyder ”nåde”.
Hjælp Anna til en god fremtid!
Jeg er nu i fuld gang med at tage mig af de mange høns og finde kærlige og trygge hjem til dem. Den gode nyhed er at jeg har fundet plejefamilierne. Den dårlige nyhed er at jeg har meget høje udgifter før jeg kan give hønsene videre. Fuglene er lige nu i chok efter alt hvad de har været igennem og de har brug for mad og intens pleje den kommende tid. Nogle af dem er så medtagede at de har akut brug for dyrlægehjælp.
Jeg arbejder lige nu 24/7 for at få alle ender til at mødes og jeg er fast besluttet på at ingen af hønsene skal mangle noget. Hvis du har mulighed for at støtte med et beløb, stort som småt, vil jeg være dig dybt taknemmelig. Så er du med til at sikre Anna og de 129 andre høns den bedste fremtid en ’udtjent’ burhøne kan ønske sig!
Støt en høne!
Lina. L. Christensen
Redningschef,
Frie Vinger