Samtaleterapi i København for solomødre

af | 19. dec 2022 | Personlig udvikling

samtaleterapi i københavn

Som led i uddannelse til psykoterapeut, søges solomødre til gratis samtaleterapi i København

Som led i min uddannelse til psykoterapeut, søger jeg solomødre (eller kommende solomødre) til samtaleterapi i København. Det er et gratis forløb på 6 konsultationer.

Jeg er selv solomor ved hjælp af dobbeltdonation

Jeg er selv solomor til en pige, som jeg fik i 2018 ved hjælp af dobbeltdonation. Siden jeg blev mor, har jeg kontinuerligt et behov for at skabe mig nogle ’oaser’, som er børnefri, og som især har fokus på mit velbefindende. Når jeg trives, trives min datter. En af disse oaser er samtaleterapi, som er en vigtig ventil for mig i en ret så presset hverdag.

Med samtaleterapi kan du opnå mere overskud og balance

Med samtaleterapi kan du opnå mere overskud og balance. Når du tager ansvar for at drage omsorg for dig (og ikke kun alle andre), vil du opleve, at det spreder sig som ringe i vandet til andre vigtige områder i dit liv.

Jeg tilbyder et trygt og tillidsfuldt rum, hvor der er plads til alt det, du kommer med, og jeg sørger for at vores samtaler er fokuserede og frugtbare, så du kan gå herfra med nye perspektiver og handlemuligheder.

Samtalerne foregår i lyse lokaler på Østerbro i København

Samtalerne foregår i lyse lokaler hos KbhTerapeuterne på Østerbro, København tæt ved Trianglen Metro St.

Hvis det kunne være noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig eller se mere på Facebook.com/idafehrmannterapi

De bedste hilsner,

Ida Fehrmann

Kontakt

Navn: Ida Fehrmann
E-mail: [email protected]