Vores uenigheder om opdragelse er ved at få familien til at brænde sammen
Spørgsmål til Janne
Har du råd til, at gå fra solomor til sammenbragt familie?
Jeg tror jeg naivt troede at, når der ikke var en eks/far i billedet så kunne vi lade som om vi var kernefamilie. Men der er en kæmpe skævhed i magt og alle bliver klemt, nu har vi et fælles barn på vej. Og vores uenigheder om opdragelse er ved at få familien til at brænde sammen.
Venlig hilsen Mona
Svar fra Janne
Mange tak for dit spørgsmål. Jeg forstår godt, du tænkte, at I kunne ”lade som om”, I var en kernefamilie. Men ganske som du og I har erfaret, kan det ikke lade sig gøre. Dertil er kærligheden mellem familiemedlemmerne ganske enkelt alt for forskellig i en sammenbragt familie.
Jeg vil anbefale, at du og din partner sammen afstemmer og aftaler, hvem har hvilken rolle, her tænker jeg i særdeleshed på de voksne. Hvad er din partners ansvar for og råderum med det barn, han eller hun ikke er forælder til? Og hvad er ikke din partners ansvar og råderum. Her forestiller jeg mig, at I har nogle forskellige opfattelser og oplevelser af det. Det vil være godt at få snakket om.
Jeg vil også anbefale at snakke om;
Hvad kan I blive enige om, når det kommer til opdragelse, og hvad kan I ikke blive enige om. Og så ville jeg bruge noget tid og energi på at forholde mig til, hvordan I, som par, beslutter jer for at håndtere uenigheder.
Det er sjældent muligt at blive enige om opdragelse. Derfor er det ofte mere frugtbart at finde ud af, hvordan I håndterer uenigheder, herunder hvem der har ansvaret for hvad.
Jeg har skrevet et blogindlæg om opdragelse – måske vil det være hjælpsomt for dig og jer. Du finder det her: Sammenbragt familie: Opdragelse og udfordringer.
Mange venlige hilsner
Janne
